Event: 5500 besøgte ni midt- og vestjyske gårde

De ni gårde i det midt- og vestjyske, som 16. september 2007 holdt Åbent Landbrug, samlede i alt 5500 gæster. Det er markant flere end sidste år, hvor 4200 deltog. På landsplan nåede arrangementet op over 54.000 besøgende.

Som informationsmedarbejder for Åbent Landbrug Midt&Vest, der dækker de tidligere Ringkøbing og Viborg Amter, er det blandt andet min opgave at klæde gårdene på samt koordinere al markedsføring og pressekontakt før, under og efter arrangementet.

I år bragte DR-TV-avisen et indslag fra en svinegård i Aulum, som også havde besøg af TV Midt-Vest (se www.tv2regionerne.dk). I ugen op til var der også tre fine indslag på Radio Midt&Vest, ligesom dagblade og ugeaviser gav fyldige omtaler både før og efter.

Freelancefotograf Jens Frandsen hjalp med at dokumentere arrangementet, så de landsdækkende aviser også blev tilbudt billeder fra to af de midt- og vestjyske gårde.

Læs mere om eventen på www.aabentlandbrug.dk

Det faste samarbejde med Åbent Landbrug stoppede i 2010, da Erik i stedet blev redaktør af LandTV. Ansatz var dog i sensommeren 2010 ad hoc tilknyttet Åbent Landbrug for at koordinere den landsdækkende markedsføring af arrangementet den 3. søndag i september.