Ansatz går ind i tv-verdenen

For et år siden ville vi nok have nægtet, at det skulle gå sådan, men i dag er en milepæl for Ansatz: Det første tv-program med Erik som redaktør har premiere på stationen LandTV, der har sendetid på de nye, regionale tv-kanaler over hele landet.

Fremover sender vi hver uge et nyt program om landbrug, fødevarer, natur og livet på landet. Det sker med Landbrug & Fødevarer som hovedsponsor og i samarbejde med gode freelance-tv-folk.

Læs mere om LandTV på tv-stationens facebook-profil og se det første program. Det er et portræt af den unge mælkeproducent Mette Tving Andersen, der allerede som 23-årig blev selvstændig landmand. I løbet af den første måned blev alene webversionen vist over 8.000 gange.

Erik har arbejdet med indhentning af sendetilladelser og opbygningen af tv-stationen siden sommeren 2009. Det har givet viden og kontakter om produktion af lokal-tv, hvorfor han også er programafvikler for EfterskoleTV.

Billedet af Mette Tving Andersen er taget af tv-fotograf Henrik Vinther Krogh, Complot Media