LandTV bliver landsdækkende

Fra 2012 kan københavnerne og bornholmere også se tv-programmer fra LandTV.  
 
Stationen har siden 2010 hver uge sendt udsendelser om landbrug, fødevarer, natur og livet på landet på de regionale tv-kanaler, men har hidtil ikke haft sendetilladelse i København og på Bornholm. Det får LandTV fra den 1. januar 2012 og bliver dermed landsdækkende.  
 
Udsendelserne på Kanal Hovedstaden sendes tirsdag kl. 21 og genudsendes fredag kl. 8, mens LandTV på Bornholm har fået sendetid tirsdag og fredag kl. 21.  
 
Sendetidspunkterne i flere af de øvrige regioner er samtidigt blevet ændret, men over hele landet kan seerne fortsat mindst én gang om ugen se LandTV i den bedste sendetid; kl. 21.00-21.30.  
 
En oversigt over de nye sendetider fra 2012 kan ses på landtv.dk, hvor du også læse mere om den landsdækkende tv-station.
 
Erik er redaktør af LandTV, og alle tråde vedrørende produktionen af LandTV's udsendelser samles på vores kontor i Stadil Gl. Mejeri. LandTV's logo er derfor også på skiltet ved hoveddøren.